sommermarked på Gammelgård i Herlev

Den 25. + 26. maj deltager jeg på Plantefarvernes sommermarked, som afholdes på Gammelgård i Herlev. Begge dage kl. 10 – 16

Her er det muligt at se på spændende kunsthåndværk både inde og ude, hvor standene viser et bredt udvalg af tekstil, keramik, glas og meget andet.

* Du kan finde mig i den gamle lade – det er til højre når du lige kommer ind på gårdspladsen.

Jeg vil glæde mig til at byde dig velkommen og til at vejlede- og vise dig mine seneste produkter.

 

Adressen er:  Gammelgaard, Gl. Klausdalsbrovej 436, 2730 Herlev

Udgivet i -

eco-print

Jeg har lavet eco-print bluser og sommertoppe, som kan købes i vores Galleri i Hundige Landsby.

Jeg bruger planter fra naturen for at få de fantastisk flotte aftryk. Alle bluser er vidt forskellige både i tryk og design og fremstår dermed unikke. Det er dejligt at kunne fremstille noget så spændende blot ved at “samarbejde” med naturen. Hver bluse er som et lille kunstværk, man kan nyde hver gang, man har den på.

Eco-print skal vaskes separat og i hånden. Det er fortrinsvis grå og sorte nuancer der er dominerende i min kollektion.

Skulle du være interesseret så ring endelig, så vi kan aftale yderligere. Klik her

Du skal være hjertelig velkommen.

Udgivet i -

greve kunstrute

På Kunstruten i Greve den 4.+5. maj havde Morten og jeg samtidig første åbningsdag i vores nye galleri. Lige fra vi åbnede kl. 10 lørdag til vi lukkede kl. 17 søndag, var der en lind strøm af besøgende. Det var helt fantastisk at opleve den store interesse og spørgelyst, de besøgende havde omkring vores kunst.

Mange skrev sig på vores nyhedsbrevsliste for fremover at modtage oplysninger om de forskellige tiltag, vi tænker afholdt i galleriet.

Som sagt var lørdag første åbningsdag, men man er altid velkommen i galleriet, bare man lige giver os et ring forinden 🙂 klik kontakt

Vi siger MANGE TAK til alle der kom, så og købte og dermed var med til at overbevise Morten og jeg om, at der bestemt er grobund for kunst og kunsthåndværk i Greve.

 

Udgivet i -

greve kunstrute 4. og 5. maj

Så er det den kommende weekend  4. og 5. maj  begge dage kl. 10-17 det sker 🙂

20 kunstnere fordelt på 14 udstillingssteder åbner dørene for det kunstinteresserede publikum. På www.grevekunstrute.dk kan du se hvem der udstiller i weekenden.

Min mand og jeg har i vores galleri specielle gode tilbud til dig i denne weekend, så måske finder du her den helt rigtige Mors dags gave eller det du selv har gået og søgt efter, men ikke fundet andre steder ?

Du er hjertelig velkommen.

 

 

Udgivet i -