hvad er mode?

Har netop set nogle af DR`s udsendelser som hedder “Modearkivet”. Det var faktisk ret spændende, for det kan være et vidt begreb, hvad mode er. Nogen har brug for at andre dikterer en bestemt trend for dem, og andre igen kan sagtens finde på selv.

I bund og grund synes jeg, det handler om at se lidt kritisk på sig selv, altså hvordan er ens figur. Hvordan ser jeg f.eks. ud i et par stramme bukser, kan jeg holde ud at se på mig selv både forfra og bagfra, hvordan føler- og har jeg det i de her bukser. Jeg mener det er vigtigere med disse betragtninger, end hvad der for tiden lige er mode/trend. I det hele taget det at have det rart i sit tøj, er meget vigtigere. At man så vælger farver og snit, som er fremme her og nu, det vil enhver kvinde da gøre, det er da oplagt, men det at huske at se med lidt mere kritiske øjne på sig selv, det er altså vigtigt 🙂

At sætte sit tøj sammen på en ny måde, og tilføje spændende accessories kan være ganske inspirerende, og være med til, at man måske finder sin helt egen stil, som man rigtig kan hygge sig, bo i og føle sig hjemme i. Det har jeg i hvert fald selv prøvet, og det er en fantastisk dejlig og afslappende fornemmelse man får.

Det er de tanker, jeg lige fik efter at have set udsendelserne, og det er ikke så dårligt endda – kan jeg mærke – at få mine tanker skrevet ned med det samme 🙂

 

Udgivet i -

faxe kalkbrud og fernisering

Det var da godt nok noget af en aha-oplevelse at træde ind på faxe kalkbruds område.wow ….en farve vandet havde. Det var som at være ved Middelhavet. Og når man, som jeg, har en fuldstændig uimodståelig trang til at samle spændende sten til samlingen derhjemme, så var det noget af et eldorado at gå på opdagelse i det ene kalkbjerg efter det andet, hvor den ene klump efter den anden indeholdt fossiler og andre spændende aflejringer. Jeg endte da også med at have lommerne fulde, da vi tog derfra.

Der må jeg på opdagelse igen en anden gang. Tænk at vi har sådan nogle fantastiske steder i Danmark. det er faktisk sådan, at turister valfarter til Faxe Kalkbrud for at se det fantastiske syn.
Der er jo også Karlstrup Kalkgrav, Møns Klint og Stevns Klint, som alle er steder, hvor man kan være heldig at finde fossiler. Det er fantastisk at tænke på, at for 63 millioner år siden – i Danientiden- blev alt dette dannet, da Danmark var dækket af et mindst 100 meter dybt hav.

De er virkelig et besøg værd disse steder, og børnene vil elske at gå på opdagelse.

faxe kalkbrud

faxe kalkbrud

DSCN4509 DSCN4516

En Cafe Latte blev indtaget på Fru.Nielsen`s Cafe`oppe på torvet, hvor der den samme dag var fernisering på Mortens udstilling sammen med 3 andre kunstnere.

 

 

 

Udgivet i -