galleri

Her er eksempler på noget af det, jeg laver. Min store passion er at arbejde med uld og forskellige  tekstile materialer og at få form, farve og udtryk til at gå op i en højere enhed, så det harmonere på bedste måde.

Jeg laver også ruminstallationer og rumdelere i forskellige tekstilte materialer. Det er lange baner og anden udformning, som oftest er 3 meter lange. De egner sig rigtig godt i store rum. Jeg laver også længder efter kundens ønsker, men bibeholder mit eget udtryk i det færdige værk.

Når jeg filter bruger jeg kvalitetsmaterialer som australsk merinould, silke og blød bomuldsgaze. Det er materialer, som er med til at gøre mine tørklæder, sjaler og ponchoer lækre, komfortable, luksuriøse og meget personlige.

Brocher er i glas eller keramik. Jeg efterstræber at mine brocher i form, farve og udtryk understreger og supplerer mine tørklæder, sjaler og ponchoer på bedste måde. Enkelte armbånd og halskæder har jeg filtet i uld. Perlerne til mine halskæder er i henholdsvis keramik og glas. Jeg fremstiller selv alle mine produkter.

Jeg arbejder med teknikken eco-print på færdige bluser, toppe, kjoler og i meterstykker til beklædning og til rum -/ væg installationer. Det er en meget spændende teknik, hvor jeg får fine aftryk af de grene, blade og blomster, jeg vælger at bruge.

Alt hvad jeg laver er unika, one of a kind.

Du er velkommen til at kontakte mig

 

 

 

en perle bliver til