sommermarked på Gammelgård i Herlev

Den 25. + 26. maj deltager jeg på Plantefarvernes sommermarked, som afholdes på Gammelgård i Herlev. Begge dage kl. 10 – 16

Her er det muligt at se på spændende kunsthåndværk både inde og ude, hvor standene viser et bredt udvalg af tekstil, keramik, glas og meget andet.

* Du kan finde mig i den gamle lade – det er til højre når du lige kommer ind på gårdspladsen.

Jeg vil glæde mig til at byde dig velkommen og til at vejlede- og vise dig mine seneste produkter.

 

Adressen er:  Gammelgaard, Gl. Klausdalsbrovej 436, 2730 Herlev

Udgivet i - | Kommentarer lukket til sommermarked på Gammelgård i Herlev

eco-print

Jeg har lavet eco-print bluser og sommertoppe, som kan købes i vores Galleri i Hundige Landsby.

Jeg bruger planter fra naturen for at få de fantastisk flotte aftryk. Alle bluser er vidt forskellige både i tryk og design og fremstår dermed unikke. Det er dejligt at kunne fremstille noget så spændende blot ved at “samarbejde” med naturen. Hver bluse er som et lille kunstværk, man kan nyde hver gang, man har den på.

Eco-print skal vaskes separat og i hånden. Det er fortrinsvis grå og sorte nuancer der er dominerende i min kollektion.

Skulle du være interesseret så ring endelig, så vi kan aftale yderligere. Klik her

Du skal være hjertelig velkommen.

Udgivet i - | Kommentarer lukket til eco-print

Greve kunstrute

På Kunstruten i Greve den 4.+5. maj havde Morten og jeg samtidig første åbningsdag i vores nye galleri. Lige fra vi åbnede kl. 10 lørdag til vi lukkede kl. 17 søndag, var der en lind strøm af besøgende. Det var helt fantastisk at opleve den store interesse og spørgelyst, de besøgende havde omkring vores kunst.

Mange skrev sig på vores nyhedsbrevsliste for fremover at modtage oplysninger om de forskellige tiltag, vi tænker afholdt i galleriet.

Som sagt var lørdag første åbningsdag, men man er altid velkommen i galleriet, bare man lige giver os et ring forinden 🙂 klik kontakt

Vi siger MANGE TAK til alle der kom, så og købte og dermed var med til at overbevise Morten og jeg om, at der bestemt er grobund for kunst og kunsthåndværk i Greve.

 

Udgivet i - | Kommentarer lukket til Greve kunstrute

Greve kunstrute 4. og 5. maj

Så er det den kommende weekend  4. og 5. maj  begge dage kl. 10-17 det sker 🙂

20 kunstnere fordelt på 14 udstillingssteder åbner dørene for det kunstinteresserede publikum. På www.grevekunstrute.dk kan du se hvem der udstiller i weekenden.

Min mand og jeg har i vores galleri specielle gode tilbud til dig i denne weekend, så måske finder du her den helt rigtige Mors dags gave eller det du selv har gået og søgt efter, men ikke fundet andre steder ?

Du er hjertelig velkommen.

 

 

Udgivet i - | Kommentarer lukket til Greve kunstrute 4. og 5. maj

eventyrlig kunstmesse

Så er en dejlig messe i skønne Bogense på Fyn overstået. Jeg siger mange tak til alle jer, som kom, så og købte 🙂

Der var besøgende fra både Jylland, Sjælland og selvfølgelig Fyn. Det var fint at opleve så stort et besøgstal. På billedet herunder kan man tydeligt se, at der var stor interesse for at følge med i, hvordan jeg arrangerede tørklæderne på de enkelte kunder. Det var da rigtig dejligt at opleve.

Udgivet i - | Kommentarer lukket til eventyrlig kunstmesse

den eventyrlige kunstmesse i Bogense – Fyn

Kære dig

Skulle din vej komme forbi Bogense på Fyn den 12. + 13. + 14. april 2019, så kan du opleve en rigtig spændende kunstmesse i HCA Boxen ved Golfklub Bogense. Her vil igen i år være ca. 50 internationale kunstnere som udstiller og sælger egne værker. På www.eventyrligkunst.dk kan du læse meget mere om udstillingen, og hvem der står bag arrangementet.

Til udstillingen tager jeg mine tørklæder, sjaler og accessories med. Jeg deler stand nr. 44 med min mand Morten Funder, som vil udstille sin fotokunst, fotografiske spor og keramik. Se mere på www.mortenfunder.dk

Glæder mig til at byde dig velkommen på

HCA Boxen, Kristianslundsvej 15, 5400 Bogense

Åbningstider:
Fredag d. 12/4. kl. 14-19 med
fernisering kl. 17
– alle er velkomne.
Lørdag d. 13/4. kl. 10-17
Søndag d. 14/4. kl. 10-17.

Udgivet i - | Kommentarer lukket til den eventyrlige kunstmesse i Bogense – Fyn

nuno-filt kurser

Jeg tilbyder 2 intensive filtekurser i Greve henholdsvis den 30. marts og den 27. april.

Formålet med kurserne er at du bliver fortrolig med nuno-filt teknikken således, at du til enhver tid selv kan arbejde med det derhjemme, og at du på kurserne filter dit eget personlige tørklæde.

Hvis du klikker her kan du få yderligere oplysninger.

Jeg vil glæde mig til at hjælpe dig ind i filtens forunderlige verden. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig.

Glæder mig til at høre fra dig 🙂

Udgivet i - | Kommentarer lukket til nuno-filt kurser

keramik brocher

Så er der nye keramik brocher. De er fantastiske til at lukke et af mine design tørklæder eller sjaler på en fiks måde. Hver broche måler 3,5 cm. x 4,5 cm. og er forsynet med en forsølvet lås.

Udgivet i - | Kommentarer lukket til keramik brocher

nye sjaler og tørklæder står i kø :-)

Så har jeg fået rullet silke, bomuldsgaze og farver i lækker Australsk Merinould og silketops ud på arbejdsbordet.

Nye ideer og mønstre står i kø for at komme ud og blive til lækre sjaler og tørklæder 🙂

Her er detaljer fra nogle af dem

 

Udgivet i - | Kommentarer lukket til nye sjaler og tørklæder står i kø :-)

*******Godt Nytår*******

Mange tak for de dejlige og positive tilkendegivelser, omkring mit kreative virke, jeg har fået i løbet af året.

Jeg kan med taknemlighed og glæde se tilbage på et år med produktivitet og  aktivitet på henholdsvis værksted og udstillinger i 2018.

Jeg vil glæde mig til kommende udstillinger og til at præsentere mine nye ideer  i 2019.

Udgivet i - | Kommentarer lukket til *******Godt Nytår*******